Nyt data-setup har løftet forretningen
Lars Gudbrandsson, der er EVP og CMO hos Bonnier Publications, fremhæver den digitale satsning som en primus motor for fremgang – taler på konferencen “Fremtidens Medier & Brands” – og vil her fortælle om de store satstninger de vil tage i 2022. Data har været omdrejningspunktet i 2021:
”Vi har blandt andet udarbejdet en performance marketing-tilgang, der gør, at vi ret præcist ved, hvornår og hvor vi bør investere vores digitale marketingkroner for at få maksimal økonomisk effekt. Vi har samlet al data i Google BigQuery (et Data Warehouse, red.) fra blandt andet CRM, abonnementssystemet, mailsystemet, adfærdsdata fra sites og apps og meget mere, så vi har et 360 grader billede af kunden, som derefter præsenteres for hele vores organisation (ledelsen, redaktioner, kommercielle funktioner og så videre) i ret overskuelige dashboards.
Det har gjort det muligt at styre vores forretning ud fra kundedata. Det er enklere for os at følge adfærden blandt vores abonnenter, hvilket er guld værd for en forretning som vores. Det giver os et klart billede af disse personer, så vi eksempelvis kan investere vores marketingkroner mod dem, der har størst værdi for os”, siger han. Det er det, der gør det muligt for os at differentiere vores digitale markedsføring og salgsindsats baseret på den adfærd eller forventede livstidsværdi, den enkelte kunde har for vores forretning”
Han forklarer, at Bonnier Publications i dag har cirka 16 millioner brugere om måneden på tværs af de digitale medier, og at det nye data setup sikrer en høj genkendelsesgrad af kunderne.
Hvad har det givet af resultater?”Eksempelvis kommer over halvdelen af vores nye abonnementer nu fra de digitale kanaler, altså fra for eksempel Facebook-annoncer eller Google Ads, hvilket er rigtig meget sammenlignet med for blot få år siden, hvor langt størstedelen kom fra en række “analoge” kanaler”, siger Lars Gudbrandsson. Lars Gudbrandssons team er også med til at drive en digital transformation af magasinhuset, der hidtil blandt andet har resulteret i, at det er blevet muligt at abonnere digitalt på en række af Nordens mest læste magasiner, såsom Illustreret Videnskab, Historie, Gør Det Selv og Wype. Samtidig er over halvdelen af abonnenterne til Bonniers Publications’ digitale produkter helt nye kunder i butikken.
Kilde: https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/lars-gudbrandsson-er-nomineret-til-aarets-cmo-nyt-data-setup-har-loeftet-forretningen/