Jacob Weinreich, TV2 er årets CMO – og Key Note 3. februar

Jacob Weinreich er Key Note taler på “Fremtidens medier & brands” som afholdes 3. februar.

Han blev kåret af Dansk Markedsføring – og og fortæller om de væsentligste succeser i 2021:

Hvad kan andre marketingchefer lære af dig?”Jeg tror, de kan lære, at man som CMO i dag skal kigge på opgaverne, som om man styrer hele virksomheden. Du skal forstå alle vertikaler. Det holistiske blik er du nødt til at have,” siger Jacob Weinreich. 2021 har ellers været et udfordrende år for TV 2, som både havde landets første coronapatient og en #metoo-krise, som skulle håndteres.

Hvad har du lært af de kriser? ”Jeg har lært, at tydelig kommunikation betaler sig. Jeg har lært, at måden, vi går på arbejde, kan ændre sig utrolig hurtigt. Den omstillingsparathed skal man have som leder. Og det handler om tydelighed, når verden, som vi kender den, pludselig forsvinder.”

Jacob Weinreich hædres blandt andet for de resultater, som TV 2 har skabt med den digitale streamingtjeneste TV 2 Play. I juni 2021 er der 800.000 abonnenter på platformen.Men når man taler streaming, så konkurrerer man ikke kun mod danske spillere. Konkurrenterne er også Netflix, HBO og Amazon.

Hvordan slår man Netflix?”Ikke så længe efter, at jeg startede, sagde jeg, at vi skulle være de bedste i Europa. ”Kan du ikke starte med Danmark?” var der en i direktionen, som spurgte. Men det her handler ikke længere om at slå DR fredag aften klokken 20. Dem, vi konkurrerer imod, sidder i Holland, USA eller England,” siger Jacob Weinreich.”Det har jeg fået arbejdsro til at levere på. Jeg har fået ro til at træne og arbejde med mit hold, og derfor er vi endt her. Vi står med en kolossal banefordel i Danmark på marketing i forhold til de konkurrenter, vi har. Den banefordel er vigtig, for vi får aldrig budgetter, der er i nærheden af deres. Men hvis vi har de dygtigste on the ground i Danmark, som forstår markedet og følger det hver dag, så har vi en kolossal fordel.”

Det vil han uddybe på konferencen 3. februar, og se fremad imod et endnu mere konkurrenepræget 2022.

Kilde: https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/jacob-weinreich-er-kaaret-til-aarets-cmo-2021/

1 Comment

  1. Thomas Kragh den 30/08/2021 kl. 10:16 am

    Er der andre oplægsholdere du savner ? Skriv meget gerne forslag her, eller skriv til mig på [email protected]

Leave a Reply Cancel Reply